Substratsnak i Living Lab Skåne – erfaringer og nye forsøg

Onsdag den 21. januar samlede vi de landmænd, der arbejder med forskellige substratforsøg i Living Lab Skåne, til erfaringsudveksling og fælles planlægning frem mod 2026. Spørgsmålet, der var i centrum for dagen, var enkelt: Hvad skal vi teste i den kommende sæson i Living Lab Skåne?

Dagen blev indledt med et studiebesøg på Assargården i Glumslöv, lige uden for Landskrona, hvor brødrene Jonas og Stefan driver mælkeproduktion og planteavl. Det var ekstra værdsat, at deres far, Jan-Eric Andersson, også deltog – en vigtig inspirationskilde bag gårdens biogassatsning. Assargården samarbejder med Accel AgroBiogas i Living Lab Skåne og har i løbet af 2025 været engageret i flere forskellige forsøg med nye landbrugsbaserede biogassubstrater.

Blandt andet har gården afprøvet efterafgrøder efter korn, bestående af havre og westerwoldsk rajgræs, som kan anvendes både som foder og som biogassubstrat. Et andet forsøg har handlet om at udnytte majsstængler efter høst af kernemajs, hvor to forskellige logistikløsninger sammenlignes: presning i firkantballer henholdsvis finsnitning og ensilering i slange.

Under workshoppen blev resultaterne fra Living Lab-forsøgene i Skåne 2025 drøftet, samt hvordan dataindsamlingen kan videreudvikles i 2026 for at skabe tydeligere nøgletal for omkostninger og biogaspotentiale. En vigtig indsigt fra drøftelserne var behovet for at kombinere ambition med realisme.

– Der er store muligheder i efterafgrøder, men vi skal også udnytte de lavthængende frugter, såsom finsnittet halm og græsfrøhalm. Det kan være et godt alternativ eller supplement til sene høsttidspunkter for efterafgrøder, især når risikoen for jordpakning er stor, konstaterede gruppen.

Samtidig blev vigtigheden af multifunktionelle efterafgrødeblandinger fremhævet – afgrøder, der ikke kun fungerer som biogassubstrat, men også kan anvendes som foder eller bidrage til en forbedret sædskifte og jordens sundhed.

Drøftelserne var både livlige og kreative, hvor alle deltagere bidrog med erfaringer, nye idéer og perspektiver på, hvordan arbejdet kan udvikles videre.

– Der er et tydeligt engagement i substratspørgsmålene. Interessen for, hvordan landbrugets biomasse kan bidrage til øget biogasproduktion, er stor, og viljen til samarbejde er stærk, sådan blev dagen opsummeret af Sven-Erik Svensson fra SLU Alnarp.

Hvad bliver næste skridt?

Udvælgelsesprocessen for, hvilke forsøg der skal gennemføres i 2026, er i gang, men flere spor blev drøftet mere konkret. Et eksempel er græsensilage – høst af græsmarker med indslag af ukrudt som agerrævehale eller tidsler – hvor spørgsmålet er, hvilken græsblanding der er mest optimal til biogas sammenlignet med grovfoder til malkekøer. Her planlægger Fjordland i Jylland at gennemføre undersøgelser inden for Accel AgroBiogas i 2026.

Også forskellige typer halm blev peget på som særligt interessante substrater: kornhalm, raps­halm og græsfrøhalm. I øjeblikket pågår der testforgasning af græsfrøhalm i laboratoriemiljø. Roe­toppe blev drøftet som et muligt alternativ i de tilfælde, hvor transportafstanden til biogasanlæggene er kort, mens kartoffeltoppe undersøges i Danmark for at afgøre, om metanpotentialet pr. hektar er tilstrækkeligt højt – og hvilken høstteknik der i så fald er mest velegnet.

Efterafgrødeblandinger, der både fungerer som en god forfrugt til den næste hovedafgrøde og giver et højt biomasseudbytte med et tilstrækkeligt tørstofindhold, blev også fremhævet. Særligt interessante er afgrøder, som samtidig kan bidrage til bekæmpelse af nematoder og andre jordbårne plantesygdomme.

Et andet koncept, der blev drøftet, var grøn rug – vinterrug, som høstes i midten af maj, efterfulgt af etablering af en ny hoved- eller efterafgrøde som f.eks. majs, sukkerroer, konserværter, kål, sødkartofler, industrihamp eller sudangræs. Samtidig blev det understreget, at dette system kræver adgang til vanding, da grøn rug forbruger meget vand i foråret.

Dagen viste tydeligt styrken i vores Living Lab-arbejde: når praktisk erfaring og forskning mødes, skabes der fælles læring og konkrete skridt mod nye løsninger for bæredygtig biogasproduktion.