Vidensudveksling på tværs af grænserne for at udvikle fremtidens biogasproduktion

Hvordan kan efterafgrøder bidrage til øget biogasproduktion og samtidig skabe miljømæssige fordele i dyrkningssystemet? Det var et af de centrale spørgsmål, da vi indledte vores studietur til Danmark med et besøg på Lykkeslund nord for Odense. Her fik landmænd, biogasproducenter og rådgivere fra Sverige og Danmark mulighed for at få indblik i praktiske erfaringer og igangværende forsøg med nye råvarer til biogasproduktion.

På Lykkeslund på Fyn kombineres svineproduktion og planteavl på 1.400 hektar med biogasproduktion i stor skala. Hvert år producerer anlægget cirka 65 GWh opgraderet biogas, som tilføres gasnettet. Ud over husdyrgødning anvendes blandt andet halm, græs, sukkerroer og efterafgrøder som substrater i produktionen.

Gården deltager også i et udviklingsprojekt, hvor forskellige typer efterafgrøder undersøges som råvarer til biogas. Forsøgene omfatter hele kæden fra dyrkning og høst til analyser af metanpotentiale (BMP-tests) og økonomisk evaluering. Formålet er at øge viden om, hvordan efterafgrøder kan integreres i planteavlen og bidrage til en mere bæredygtig og rentabel biogasproduktion.

Nye dyrkningsstrategier skal give mere biomasse og reducere kvælstofudvaskningen

Besøget begyndte med et seminar, hvor gårdejer Lars Langskov Nielsen præsenterede virksomheden og fortalte om mulighederne for at anvende efterafgrøder til biogasproduktion. Ulrik Kragh fra rådgivningsvirksomheden BJ-Agro præsenterede derefter foreløbige resultater fra de igangværende forsøg.

Efter seminaret besøgte deltagerne biogasanlægget og tog med ud i marken for at se, hvordan dyrkning af olieræddike i kombination med den kvælstoffikserende plante lodden vikke fungerer i praksis.

To elementer i dyrkningsstrategien var særligt interessante:

• Tidlig etablering giver en længere vækstperiode. Olieræddiken sås allerede i midten af juli, direkte i den voksende kornafgrøde. På den måde får efterafgrøden en længere vækstsæson og bedre forudsætninger for at producere biomasse, der kan anvendes til biogas.
• Kvælstoffikserende planter bidrager til et mere effektivt dyrkningssystem. Olieræddiken etableres sammen med lodden vikke, som gennem sin kvælstoffiksering kan tilføre kvælstof til dyrkningssystemet. Når olieræddiken høstes i slutningen af oktober, fortsætter vikken med at vokse og optage kvælstof. Kombinationen har til formål at mindske risikoen for kvælstofudvaskning i det sene efterår og om vinteren.

Forsøgene peger på interessante muligheder for at kombinere produktion af biomasse til biogas med andre vigtige funktioner i dyrkningssystemet. Ved at udvikle dyrkningsmetoder, der udnytter efterafgrødernes potentiale, kan landbruget bidrage med yderligere vedvarende energi, samtidig med at næringsstofferne udnyttes mere effektivt.

Erfaringsudveksling på tværs af landegrænser

Studieturen arrangeres som en del af projektet for at styrke vidensudvekslingen mellem landmænd, biogasvirksomheder og rådgivere i Sverige og Danmark. Ved at besøge virksomheder, der allerede arbejder med at integrere planteavl og biogasproduktion, får deltagerne mulighed for at diskutere både praktiske løsninger, udfordringer og økonomiske forudsætninger.