Workshop og markbesøg om bæredygtig biomasse til biogas

Workshop og markbesøg om bæredygtig biomasse til biogas

Hvornår

9 oktober 2025    
09:00 - 13:00

Hvor

AU-Viborg
Hobro Landevej 17, Tjele, 8830

Begivenhedstype

Workshoppen er en del af projektet Accel AgroBiogas, der handler om at øge produktionen og udnyttelsen af restbiomasse til biogasproduktion.

Ved arrangementet kan du:

  • Se markforsøg vedr. efterafgrøder til biogasproduktion
  • Se bioraffineringsanlæg til græs
  • Høre om andre aktiviteter i projektet i både Danmark og Sverige
  • Give input til projektets videre aktiviteter – og få idéer til afprøvninger på eget landbrug/biogasanlæg

Program

09.00 – 09.20:
Velkomst, kaffe og rundstykker ved markforsøget på Foulumgaard på AU-Viborg.

09.20 – 10.00:
Besigtigelse af ACCEL-markforsøget på Foulumgaard med efterafgrøder i tidligt høstet vårbyg. / Søren Ugilt Larsen & Emil Dahl Nielsen, AU-AGRO.

10.15 – 11.15:
Rundvisning på AUs bioraffineringsanlæg til græs / Morten Ambye-Jensen eller kollega, AU-BCE.

11.30 – 12.20:
Videndeling, input og drøftelse af mulige aktiviteter hos landmænd og biogasanlæg / Sven Erik Pinstrup, Fjordland, Søren Ugilt Larsen, AU-AGRO, Cathy Stummann, Energibyen Skive, alle. Foregår i Agro Business Park.

12.30 – 13.00:
Sandwich i Agro Business Park.

Baggrund og detaljer om programmet

I Interreg-projektet Accel AgroBiogas (2025-2027) har vi fokus på øget produktion og udnyttelse af bæredygtig biomasse til biogasproduktion. På workshoppen ved Fjordland 29. januar 2025 præsenterede vi projektidéen og fik input til projektarbejdet. Denne workshop følger op, og målet er dels at fortælle om igangværende aktiviteter, dels at få input til de fremtidige aktiviteter i projektet – både fra dem, der var med på workshoppen i januar og andre med interesse for emnet.

Der er nu iværksat et markforsøg ved AU-Viborg. Forsøget har fokus på forskellige typer af efterafgrøder i kombination med forskellige høsttidspunkter for den foregående vårbyg-afgrøde, og hvor efterafgrøden høstes efter 20. oktober. Der er endnu kun meget få resultater fra forsøget, men på arrangementet 9. oktober 2025 vil vi gerne vise forsøget frem og drøfte, hvad vi ser, og hvad perspektiverne kan være.

Efter forsøgsbesigtigelsen vil der være rundvisning på AUs bioraffineringsanlæg til at udvinde protein fra grøn biomasse. Efterfølgende vil der være videndeling, mulighed for at give input til projektet samt drøftelse af mulige aktiviteter hos landmænd og biogasanlæg på Skive-egnen med praktisk afprøvning af koncepter til at udnytte biomasser til biogasproduktion. Der vil også blive fortalt om de svenske aktiviteter, der er iværksat i projektet. Programmet slutter med sandwiches.

Tilmelding

Tilmelding til Søren Ugilt Larsen (soren.ugilt.larsen@agro.au.dk, tlf. 22 19 55 67) senest torsdag 2. oktober 2025. Af hensyn til plads i mødelokale og forplejning er der et maks. deltagerantal på 25 personer.