Landbrugets reststrømme som motor i energiomstillingen
Hvordan kan landbrugets reststrømme skabe nye indtægter og blive en motor i energiomstillingen?
Det spørgsmål var i fokus, da landmænd, rådgivere og samfundsaktører samledes i Skara den 25. september til et seminar under Smedjeveckan.
”Der er en enorm styrke i at se landbrugets restprodukter som en ressource. Når vi lykkes med at koble klimanytte, lønsomhed for gårdene og energiforsyning til samfundet – så bliver biogassen en reel motor i omstillingen.”
– Johan Benjaminsson, moderator og ansvarlig for Living Lab Västra Götaland
Indsigter fra dagen
Biogaspotentialet i Västra Götaland
Hugo Westlin (RISE) viste, hvordan en produktion på 2300 GWh/år kan realiseres ved at have gylle som grundlag og supplere med afgrøder som halm eller græs, afhængigt af regionen. Dette kan opnås gennem cirka 100 storskala-anlæg, men også flere mindre anlæg kan spille en vigtig rolle.
Forretningsmodeller og substratforsyning
Christer Lingman fortalte, hvordan deres organisation forsyner Gasums anlæg med gylle, sekunda korn og kasseret ensilage. Han viste også deres løsning til at sortere faste genstande fra fast gødning – en teknologi, der reducerer risikoen for driftsstop på biogasanlæggene.
Der blev også drøftet afregningsmodeller for forskellige gødningstyper, og hvordan en overgang fra spåner til halm kan øge gasproduktionen.
Logistik og praktiske løsninger på gården
David Bjelke redegjorde for erfaringer med afhentning og levering af gylle. Blandt andet blev betydningen af 300 m³ gyllebeholdere fremhævet i forhold til effektiv omrøring og logistik, samt fordelen ved overdækning af beholdere for at bevare ammoniumkvælstof og undgå håndtering af regnvand.
Støtte til investeringer og produktion
Johan Benjaminsson fra Agroväst beskrev de produktions- og investeringsstøtter, der er tilgængelige. Han konstaterede, at både gyllegasstøtten og Klimatklivet tidligere i høj grad har styret mod udrådning af gylle.
Resultater fra Green Valleys
Cecilia Hermansson (Hushållningssällskapet Sjuhärad) præsenterede resultater fra udrådningsforsøg. Her fremgik det, at restprodukter fra proteinproduktion baseret på græs giver en meget høj biogasproduktion.
Regelværk og klimanytte
Linus Klackenberg (Energigas Sverige) gennemgik, hvordan klimanytte beregnes i henhold til RED III. Han belyste også den usikkerhed, der i øjeblikket er omkring Naturvårdsverkets fortolkning af klimanytte fra gylle, hvilket skaber forvirring i branchen. Samtidig fremhævede han, at afgrøder kan være vigtige for, at projekter kan opnå tilstrækkelig CO₂-reduktion til at få støtte gennem Klimatklivet.
Seminaret blev afsluttet med en paneldebat, hvor alle oplægsholdere deltog. Her blev det understreget, hvor vigtigt det er, at også planteavlere bliver en naturlig del af fremtidige biogasprojekter – ikke kun husdyrproducenter.
Dagen viste tydeligt, at landbrugets reststrømme rummer et stort potentiale – for klimaet, energiforsyningen og landbrugets lønsomhed.
