Living Lab Skåne – majsstængler testes som biogassubstrat
Arbejdet i Accel AgroBiogas Living Lab Skåne fortsætter parallelt med aktiviteter i projektets øvrige regioner. I løbet af efteråret er et nyt potentielt biogassubstrat blevet testet: majsrester, det vil sige den halm og de stængler, der bliver tilbage efter tærskning af kernemajs.
Testen og demonstrationen gennemføres på Assargården i Glumslöv (Landskrona). Kernemajsen blev tærsket i midten af oktober med en almindelig mejetærsker. Majskernerne anvendes som foderråvare, blandt andet til kyllinger og hundefoder, mens halm og stængler normalt efterlades på marken.
For at kunne udnytte biomassen blev majshalmen og stænglerne skårlagt med et græsslåningsaggregat (butterfly, 9 meters arbejdsbredde). Herefter blev materialet presset til firkantballer med en konventionel ballepresser. Høsten gav cirka 70 baller à 1.000 kg fra omkring 10 hektar med et tørstofindhold på cirka 35 procent. Det svarer til et halmudbytte på cirka 3,5 ton pr. hektar.
Planteprøver – både frosne og tørrede – er sendt til Aarhus Universitet for analyse af majshalmenes biogaspotentiale.
Efter presningen blev ballerne transporteret til Assargårdens biogasanlæg, hvor de opbevares udendørs på befæstet areal uden overdækning. I den daglige drift tilføres cirka en halv balle om dagen til den stationære mixervogn, som findeler og blander substraterne, inden de føres videre ind i biogasanlægget.
De første erfaringer fra testen viser, at skårlægning, presning og transport fungerede meget tilfredsstillende. Derimod har majsstænglerne vist sig at være noget for hårde og lange til indfødningssystemet, hvilket kan medføre stop og dermed begrænse, hvor meget materiale der kan anvendes pr. dag.
En mulig videreudvikling, som drøftes, er at finsnitte majshalmen direkte på marken og lagre den som ensilage for at lette indfødningsprocessen i anlægget. Et næste skridt i Living Lab-arbejdet på Assargården kan derfor blive at teste denne metode i forbindelse med høsten næste efterår.
