I slutningen af januar samledes partnere og associerede partnere i Accel AgroBiogas til en online policy-workshop for at dr\u00f8fte barrierer ved aktuelle rammevilk\u00e5r \u2013 og muligheder for nye rammevilk\u00e5r \u2013 for at integrere efterafgr\u00f8der, planterester og fler\u00e5rige gr\u00e6smarker i en b\u00e6redygtig biogasproduktion. Workshoppen samlede ekspertise fra hele v\u00e6rdik\u00e6den med s\u00e6rligt fokus p\u00e5 udvikling og muligheder p\u00e5 b\u00e5de EU-niveau og nationalt niveau. Centrale temaer var den igangv\u00e6rende revision af EU\u2019s direktiv om vedvarende energi (RED) samt den nyligt opdaterede EU-bio\u00f8konomistrategi, som projektet bidrog til sidste \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n
Blandt de konkrete emner, der blev dr\u00f8ftet, var CO\u2082-regnskab og verifikation samt manglen p\u00e5 standardiserede metoder til kulstofregnskab i EU-lovgivningen. Under de nuv\u00e6rende regler er det meget vanskeligt at dokumentere forbedringer i jordens kulstofindhold. Selvom forbedrede dyrkningsmetoder som efterafgr\u00f8der og gr\u00e6s i s\u00e6dskiftet tydeligt kan \u00f8ge m\u00e6ngden af kulstof i jorden, er det i praksis n\u00e6sten umuligt at opfylde dokumentationskravene baseret p\u00e5 feltm\u00e5linger under den nuv\u00e6rende lovgivning. Feltm\u00e5linger er ofte vanskelige, kostbare eller i praksis umulige at gennemf\u00f8re, og forskning viser desuden, at nogle effekter af dyrkningsmetoder p\u00e5 jordens egenskaber f\u00f8rst kan m\u00e5les efter generationer af dyrkning.<\/p>\n\n\n\n
Dette skaber en diskrepans mellem klimafordelen ved plantebaserede biogassubstrater i praksis og det, der faktisk kan certificeres under den g\u00e6ldende lovgivning.<\/strong><\/p>\n\n\n\n If\u00f8lge projektets vurdering er modellering \u2013 frem for feltm\u00e5linger \u2013 vejen frem for at give p\u00e5lidelige indikationer p\u00e5 forbedringer eller forringelser af jordens kulstofindhold ved forskellige dyrkningsmetoder og bortf\u00f8rsel af biomasse. Lovgivningen b\u00f8r derfor i h\u00f8jere grad afspejle dette ved at tillade brugen af modeller som grundlag for dokumentation.<\/p>\n\n\n\n N\u00e5r biogasproducenter i praksis ikke kan medregne klimafordelen ved kulstoflagring fra gr\u00e6smarker og efterafgr\u00f8der, opst\u00e5r der markedsforvridninger. I det nuv\u00e6rende system f\u00e5r plantebaserede substrater i biogasproduktion en lav klimav\u00e6rdi, hvilket g\u00f8r biogassen mindre attraktiv for brugerne. De nuv\u00e6rende certificeringssystemer favoriserer gylle, hvilket har f\u00f8rt til, at stadig st\u00f8rre m\u00e6ngder gylle anvendes og reserveres til biogasproduktion. Det er positivt, men hvis form\u00e5let er tilsvarende udvikling for b\u00e6redygtigt produceret plantebaseret biogas, skal det blive lettere at dokumentere og rapportere de positive klimaeffekter af kulstoflagring samt reducerede emissioner af lattergas. I dag skaber markedsubalancen en situation, hvor landm\u00e6nd afholder sig fra at levere substrater med stort potentiale, s\u00e5som gr\u00e6s, p\u00e5 trods af deres agronomiske og klimam\u00e6ssige fordele.<\/p>\n\n\n\n Et sp\u00f8rgsm\u00e5l, der gik igen i diskussionerne om alle de ovenn\u00e6vnte politikomr\u00e5der, var manglen p\u00e5 samspil og harmonisering mellem energilovgivning og landbrugslovgivning \u2013 et problem, der findes b\u00e5de p\u00e5 EU-niveau og nationalt niveau. Derudover f\u00f8rer uklare, tvetydige eller til tider modstridende formuleringer i EU-lovgivningen til, at reglerne implementeres meget forskelligt i de enkelte lande.<\/p>\n\n\n\n Partnerskabet i Accel AgroBiogas h\u00e5ber derfor at kunne bidrage til at l\u00f8fte denne problemstilling p\u00e5 den europ\u00e6iske biogasagenda i l\u00f8bet af \u00e5ret, i en tid hvor europ\u00e6isk energilovgivning er under revision. Flere europ\u00e6iske akt\u00f8rer har allerede signaleret deres st\u00f8tte til dette initiativ.<\/p>\n\n\n\n \u2013 Til for\u00e5ret vil projektpartnerskabet begynde at udarbejde et positionspapir om den manglende koordinering, vi ser mellem energi- og landbrugslovgivning, s\u00e6rligt i et nordisk perspektiv. Med dette dokument \u00f8nsker vi at fremh\u00e6ve det uudnyttede potentiale i en st\u00e6rkere harmonisering, siger Kasper Hamle, EU-r\u00e5dgiver ved Central Denmark EU Office.<\/p>\n\n\n\n Han forklarer, at papiret vil blive udarbejdet af partnerskabet i samarbejde med blandt andre Biogas Denmark og European Biogas Association.<\/p>\n\n\n\nHvorfor er dette vigtigt?<\/h2>\n\n\n\n
Kommende positionspapir om manglende samspil mellem energi- og landbrugslovgivning<\/h2>\n\n\n\n